Historien bag Barselsmad
Da jeg blev solomor til min dejlige dreng under corona i 2020, oplevede jeg på egen krop, hvor overvældende og udmattende de første uger og måneder som mor kan være. Især hvis søvn virker som en fjern drøm, og hovedmåltiderne består af en mundfuld A38
og en salat fra supermarkedet.
For at kunne drage omsorg skal vi modtage omsorg. Jeg tror på, at en vigtig del af omsorgen i den første tid er et varmt måltid hjemmelavet mad, tilberedt med sunde, friske råvarer og en masse kærlighed.